Den gyldne stund

Klokken syv i morges kaempede vi os over en tyndt braet paa 40 centimeter paa en raaden og rusten undskyldning af en faerge. Og sammen med os et stort antal mennesker med bundter med toj, saekke med log, havemobler og motorcykler. Det mindede mest af alt om en amerikansk actionfilm, hvor helten og heltinden skal grueligt mange lokale transportmidler igennem for de finder en smagrat paa storelse med en knytnaeve.
Vi sad paa marmorhaarde traebaenke som, er jeg overbevist om, var specialtdesignet til at raedbraekke min ryg. Men som tiden gik og det tyndede ud i passagerene kunne jeg se skonheden i det tropiske landskab der, med en behagelig monoton vibration fra skibets motor, gled forbi udenfor.
Mens jeg sad og kiggede ud af vinduet, begyndte mine tanker at vandre. Og saa skete det! Paa lige praecist det tindpunkt var jeg ikke laengere i Sydamerika. Jeg var ikke laengere i Paraguay. Jeg var tilstede lige der i nuet. Jeg var i baaden paa floden. Ingen andre steder. Det er de ojeblikke en rejsende leder efter. De er faa og uvurderlige. Og til sidst kronen paa vaerket, solnedgangen. Jeg ved godt at deet ikke er saa matcho sagt, men det var sgu smukt!

Efter det fulgte en nat med en timelang jagt efter en fornuftig liggestilling paa det aluminiumsbelagte gulv. En stilling mellem et utal af mennesker og bagage. En stilling der kunne tilbyde bare en lille smugle sovn.

Christoph har skrevet en bog om en kokuspalme. Det var dengang han boede i Cambodia. Jeg er spaendt paa at finde ud af hvordan han kunne faa den til at fylde 84 sider.

Nota bene. Hvide t-shirts og lange sejlture er ikke et godt match. Og med mit tjavsede lyse haar er jeg saa smaat begyndt at ligne Klaus Kinski.