Intet nyt fra havet

De sidste par dage har jeg gaaet og gruplet over noget. Anledningen er, at jeg har kedet mig. Jeg bor paa Hotel Alaska (??!?). Det hedder det altsaa. Og Hotel Alaska ligger i Santa Cruz, som er en kedelig by. Meget kedelig. Inden da sad jeg i en bus i 15 timer og taenkte paa min naeste blog. Men der var intet. Intet. Saa slog det mig. Er fravaeret af begivenhed ikke en begivenhed i sig selv? Skal min naeste blog ikke bare handle om begivenhedsloshed? Hvis det er sandt er der nok at fortaelle om her i byen. Naar jeg staar paa terassen paa 4. sal (stuen inklusive) kan jeg se ud over hele byen. 4. er med andre ord hojt oppe. Og naar jeg staar her kommer jeg til at taenke paa Katmandu. En lavstammet by uden landemaerker. Ingen folklorisme. Kun halvtomme huse og fortove belagt med knaekkede mursten og revnet cement. Der er ogsaa en anden grund til at jeg kommer til at taenke paa Katmandu. Overfor hotellet ligger byens fisketorv omgivet af smaa fiskerestauranter. I sig selv maaske ikke noget saerligt. Med mindre man taenker over hvor langt vaek Bolivia egentlig ligger fra havet. Jeg haaber ved gud at de har nogle soer i naerheden. Men jeg tager ingen chancer.
Paa min sidste aften i Katmandu gik jeg lidt rundt for at finde et sted at spise. Og pludselig staar jeg foran en suchirestaurant. Nu er jeg en stor tilhaenger af ris med raa fisk saa jeg gik sulten og forventningsfuld ind og bestilte en menu. Da jeg fik min mad kastede jeg mig straks over tunrullen. Og jeg var mere overrasket end forfaerdet da det viste sig at der var daasetun i. Og saa slog det mig: ”Hvor langt vaek er det lige Katmandu ligger fra havet?”
Naa, men tilbage til begivenlosheden. Dagens blog handler mere om Katmandu end om Santa Cruz og det er nok meget sigende.

Post Scriptum. Jeg har laert flere ord idag som jeg kan samle i en saetning: ”Undskyld frue. Hvornaar skal jeg paa toilettet? Er det paa onsdag?”