Turisten

Jeg er faldet i faelden. Turistfaelden. Jeg er i en brasiliansk provins der hedder Pantalan. Og efter sigende skulle Pantalan have den storste koncentration af dyreliv i Brasilien. Saa jeg har kobt en tredagstur hos et bureau. Og bevares der var dyr. Der var broleaber. Baeltedyr. Bittesmaa alligatorer der hedder cayman. Og fugle. Masser af fugle. Jeg er ikke saa ornitologisk anrettet, men jeg kan da naevne at der var nogle flotte store blaa papagojetyper og Tucan, masser af vadefugle og Tuyouyouen, stedets nationalfugl. Men den mest interessante dyreart jeg saa var Turisten. En dyreart der er langt fra udrydelse. Langt fra. Et interessant traek ved Turisterne er, at de ligner hinanden uanset hvilket kontinent de kommer fra. Et synligt kendetegn er digitalkameraet. Turisten ynder at have det haengende i en snor rundt om halsen. Turisten tager det frem konstant og knipser los paa sageslose baeltedyr. Der skal helst tages et par hundrede billeder pr dag. Motiv og kvalitet er underordnet. Et andet kendetegn er en halv liter vand i en lille gennemsigtig plastikflaske. Den sidder som regel i hojre haand. Men den brasilianske variant har opfundet en anordning saa vandflasken ogsaa kan haenge i en snor rundt om halsen. Turisten har som regel svaert ved at forstaa konceptet "natur". Dens naturlige levested er byer og kendte sevaerdigheder. Saa naar Turisten tages ud af sit naturlige miljo har den en tendens til at tage vaner og adfaerd med sig ud i naturen. Det er ofte brovtende anmasende, meget egocentristisk og kraevende opforsel. Turisten er meget velnaeret. Og selv om Turisten af erfaring ved, at den sjaeldent eller aldrig lober tor for naering vil Turistens drift alligevel sikre sig at dens krop indeholder en overdimensioneret maengde naering.
Paa trods af, at Turisten har betalt for at iagtage og observere naturen, vil den have en tendens til at tale med de andre Turister. Hvilket kan vaere meget upraktisk, fordi naturens dyrearter ofte forsvinder naar de udsaettes for hoj tale. I dagens oplevelse med Turisten var den brasilianske Turist dominerende. Men der var ogsaa en enkelt amerikansk Turist. Og den kombination gav megen tale.
Ofte naar jeg iagtager Turisten har jeg svaert ved at forstaa, hvor alle Turistens ord kommer fra. Men jeg kan have en fornemmelse af, at enhver tanke der produceres af Turisten ojeblikkelig bliver omsat til ord og saetninger. Og ofte kan Turisten finde paa at gentage sig selv, isaer naar den lober tor for tanker.
Saa paa dagens naturvandring var Turisten den mest spaendende oplevelse. Og jeg faldt i dens faelde.