Den gamle mand og kaffen

Der er gaaet et par dage siden jeg sidst har skrevet. Og det huer mig ikke. Men der er en logisk forklaring. For et par dage siden rejste en gamel mand paa 78 sig fra det bord hvor vi havde siddet og snakket om lidt af hvert. Eller det vil sige, han snakkede om lidt af hvert. Han havde drukket sin kaffe og roget et par meget tynde cigaretter. Paa vej op fik han, naermest i slow motion, vaeltet min kaffe ned over min elskede mini PC. Og det var den ikke saa glad for. Derfor maatte den en tur til mekanikeren. Han maatte meddele at den forst kunne blive klar om nogle dage. Og det har ikke vaeret saa praktisk eftersom jeg skulle til Paraguey dagen efter. Og her sidder jeg nu i hovedstaden Asuncion. Det er den mindste hovedstad jeg nogensinde har set. Og en roligste.
Nu sporger du nok dig selv: hvorfor blev idioten ikke de par dage laegere? Men svaret er, at jeg har vaeret ret heldig. Jeg har faaet en fransk rejsekamarat, Christophe, som selv har planer om at rejse Sydamerika rundt. Han kender kontinentet og taler spansk. Saa de naeste par maaneder vil vi gore hinanden selskab. I hvert fald saa laenge vi kan holde hinanden ud. Han er fyrre, har en rastlos sjael, ryger et par pakker om dagen og er ikke ked af en ol ind imellem. Lyder det bekendt?
Naa, der er ikke meget at se her, saa vi gorer videre til Consepcion i morgen.
Jeg vender tilbage naar jeg igen finder en internet cafè.