Den gamle mand 2

Kort efter vores ankomst til salthotellet var der en, der forslog at gå op til den lokale kirkegård. Og jeg tænkte, at der ikke ville ske noget ved at tage en slentretur inden maden. Noget med et par kors og et par gravsten, RIP og den slags. Men jeg tog fejl. Det var den mest interresante kirkegård jeg nogensinde har set. Garvstenene bestod af ca 50 lavastøtter, der havde overlevet tidens errosion. De var to meter høje og udhulede. Inde i udhuligen lå skeletterne af de afsdøde. Kridhvide kranier og lårben kiggede tidsløst ud af udhulningerne. Mens jeg forbløffet stirrede ind i deres lille intime rum. Den mest intakte var en fyr, der sad på hug med armene rundt om benene. Der var lidt hår på kraniet og stykker af tøj og en lerpotte ved siden af ham. Og så er det nu, at det skal bemærkes at han havde siddet i samme stilling i 800 år. Wow.
Resten af seværdighedderne var utroligt smukke landskaber. Farve- og formrige bjergformationer, knastørre sletter, giftige vulkanske søer beboet af flamingoer og en hel masse andre naturting. Det meste af tiden var vi imellem 3000 og 5000 meters højde. Og jeg skal hilse og sige, at temperaturforskellen mellem nat og dag var enorm. Om dagen herskede en ubamhjertlig højfjeldssol og om natten en bidende kulde.
Til sidst bliver jeg nødt til at kommentere vores japanske rejsekammerat. Han var en meget speciel fyr. Han var en høj mand på 90 kilo. Han var klædt i den samme lysegrå kedeldragt nat og dag. Og det formåede han at gøre uden at lugte det mindste. Og så ejede han japanernes evne til at blive begejstret. Meget begejstret. Ind imellem udbrød han brøl, som kort efter blev omsat til et stort smittende grin. Det var aldrig helt klart hvad det var han synes var så sjovt, men ingen af os kunne undgå at grine med. På et tidspunkt hev han sin iPod frem og spillede sin yndlingsmusik over jeepens anlæg. Og det var en syret oplevelse at køre gennem det smukke landskab med et soundtrack af udforståelig japansk pop.