Den ensrettede by

Jeg har altid ment at trafik fortæller en del om en by. Hvad det fortæller, ved jeg ikke. Men det fortæller noget. Alle storbyer har forskellige trafikkulturer. BA´s gader er indrettet efter et såkaldt grid-system. Ligesom Manhattan og Barcelona. Og den korte og symmetriske afstand mellem gaderne betyder, at alle gader er ensrettede. Alle gader! Men det er bilerne der ejer byen. Alle fodgængerne løber nervøst over gaderne når der er en bil i sigte. Uanset hvor langt væk den er. Og man skal ikke forvente at de sætter farten ned når de ser en fodgænger. Gaderne er som livsfarlige, fossende floder, der konstant krydser hinanden. Mens fortovene er den sikre flodbred, hvor man beskyttes af de allestedsnærværende platantræer. Man kan dog trøste sig med at man kun bliver kørt ned fra den ene side. Det giver alligevel en vis forudsigelighed. I øvrigt; hvorfor er der ikke nogle platantræer på Platanvej?

Børnebyen
Der er børn alle vegne i bybilledet. Små nuttetheder, der vinker til mig når de går forbi. Den betragtning kan virke banal. Men der er faktisk mange metropoler, hvor man ikke ser mange børn. Værst er Paris. Og New York. Børn giver vitalitet og umiddelbarhed. De begaver byen med energi og glæde.

Snor og hat
Jeg er flyttet til et nyt kvarter. Belgrano. Det er et mere lokalt kvarter, hvor jeg ikke ser mange turister. Folk taler til mig uden nogen årsag og jeg får konstant brug for mit stakato-spansk. Belgrano og nabokvarteret, Once, er også byens jødiske kvarterer. Og de er mange og tydelige i bybilledet. Ortodokse jøder med deres med deres hatte, deres blege ansigter og kulsorte tøj. Phuha, det må være varmt. Og så er der de hvide snore der hænger ned fra siden. Jeg kom til at tænke på hvad der vil ske hvis man hev i snorene. Vil deres arme ryge ud til siden? Vil deres hatte blive skudt i vejret? Men der vil vel egentlig bare ske det, at man får en skideballe på hebraisk. Jeg ved godt at det ikke er come il faût, at gøre nar af folks kulturelle særpræg. Men omvendt, hvis man ikke, i ytringsfrihedens navn, må smile af folk i mærkeligt tøj. Hvad må man så?

Rettelse
Jeg bliver nødt til at sluge min påstand om antallet af amerikanske fastfoodkæder. Sørgeligt.