The dark side

Det er vist ikke nogen hemmelighed at Sydamerika ikke er verdens sikreste sted. Problemet er mest af alt tyveri. Lommetyve eller harmlose “hold ups”. Gringos faar deres ting stjaalet i natbusser eller busterminaler. En engelsk fyr fik stjaalet sine vaerdier mens han ventede paa portien uden for klostret. Han vurdere at han gennemsnitligt blev bestjaalet hver 3. maaned.

Det vaerste kan undgaas hvis man folger et par grundlaeggende regler. Gaa aldrig ud alene om natten. Isaer ikke hvis man er kvinde. I natbusser skal man mere eller mindre sidde paa ens pas og vaerdier. Man bor hverken have for faa eller for mange kontanter paa sig. Hvis der er for faa kan man riscikere at de bliver frustrede og det vil man ikke onske sig af en tyv. Det er ikke en god ide at baere rundt paa synlige vaedigenstande. Store kamerarer eller dyre ure. Og som grundregel maa man regne med at der kan ske noget. Paa den maade kan man kun blive lettet naar alt gaar godt.

Hosteller er smaa samfund. Man sladrer om hvem der er rejst, hvem der er kommet tilbage eller om hvem de nye i 106 er for nogen. Men en dag blev jeg konfronteret med en for faerdelig nyhed. En fransk pige som arbejde i en bar et par hundrede meter fra hostellet, blev voldtaget paa vej hjem. Den slags gor altid indtryk. Men naar det er en person jeg har sludret med dagen for. Foran en bar hvor jeg drak ol for to dage siden. Og naar jeg taler med hende dagen efter er det en extra voldsom folelse. Og det fik sat tanker igang. En af dem var, hvor heldig jeg har vaeret. Bortset fra et par hundrede pesos som et par ludere fik hevet op af min baglomme, er der ikke sket mig noget.

Jeg vil gerne understrege (med fed og kursiv), at hvis man lader skraekhistorierende styre og holder sig vaek, gaar man glip af en fantastisk kulturrigdom og underskonne naturoplevelser. Og frygten er ikke det vaerd.