Varmt Vand I

Varmt Vand ligger utroligt smukt placeret. Midt i byen lober to bjergfloder sammen. Der er en konstant summen af terapeutisk fossende vand mod kilpper og sten. Den ene flod er fort igennem byen via en smal kanal. Og paa det smalle stykke paa hver side af floden vokser rosenbuske, smaa palmer og andet gront. Selve byen ligger paa et frimaerke af en dal omgivet af naesten lodrette bjerge der er fuldstaendigt tilgroet af regnskov. Det er som om jeg naesten kan raekke haanden ud af vinduet og klappe de smukke klipper. Midt igennem byen lober et smalt jernbanespor. Uden af skaermning. Jeg er kommet hertil med et nymalet blaat tog fra PeruRail. Jeg korte, med en ladning andre turister, i halvanden time langs den ene flod. Igennem det samme landskab som isolerer Varmt Vand fra resten af Peru. Her sidst paa eftermiddagen kan jeg se en sky kaertegne toppen af bjergene.
Varmt Vand har ikke sit navn hverken paa grund eller paa trods af min bruser. Men derimod paa grund af en varmvandskilde i byen.
Det er dog hverken varmt vand, klipper tilstroget med regnskov eller floder, der er byens eksistensberettigelse. Det er Machu Picchu. Byen er et af de vigtigste udgangspunkter for udflugter til et af verdenens moderne syv vidundere. Og jer tager derop i morgen!