Klostretet

Jeg går ind af en tung blå port fra en smal gade belagt med brosten. I porthvælvingen kan jeg købe peruvianske tekstiler, huer, små dukker og et par smykker. Så kommer jeg ind i en tæt baggård omgivet af små et-etagers huse malet i en støvet lyserød farve. Jeg går videre gennem en smal og lav gang og kommer ind i en ny baggård. Samme farve og arkitektur. Og i bunden af den anden baggård er der en beskeden rødmalet gitterdør. Og bag døren ligger mit Cusco recidens. Hostelet
Kyoller, værelse 110. Selve hostelet består af en 2 meter bred gang med otte værelser på hver side. Alle værelser ligger bag en meter tyk væg og selve værelset er hvidkalket med en beskeden træseng i midten. Værelset er lidt fugtigt og koldt døgnet rundt. Det eneste der mangler for at være en munkecelle, er et trækors over sengen.
Folk kommer og går. Andre sidder fast i byen i to til fire uger. Fastliggerne. En gruppe kommer og de har fået stjålet alle deres værdier i natbussen. Et par kommer trætte og glade ned fra Macchu Picchu. En svensk pige har hjertesorger efter kun seks dage med en rejsekammarat. Blandt fastliggerne er der en tro kopi af Jesus. Han går barfodet gennem gaderne med en lang træstok og et massivt kors om halsen. Alle er bange for ham. Han skifter humør fra det ene øjeblik til det andet. Fra et afklaret mildt blik af den slags folk får når de har set lyset. Til aggresiv grynten og pludselige vredesudbrud. Der er en matematiker fra Cambridge, der har rejst planløst rundt i et par år. På flugt fra et brudt forhold. Et par hippier af den traditionelle slags. De lever af at lave smykker eller spille ongo bongo trommer om aftenen. Jeg bor i et tværsnit af back-packer livsstilen. Og jeg sidder også fast.